Tips og Tricks

De fem indbrudsråd – Det Kriminalpræventive Råd

tyv kigger op lille e1699616825790

De fem indbrudsråd – Det Kriminalpræventive Råd

1. Bliv nabohjælper

Godt naboskab og et opmærksomt blik for, hvad der foregår i nabolaget, gør kvarteret mindre attraktivt for indbrudstyve – og dermed tryggere for dig. Hils på dem, du møder, og fortæl naboer, hvis du aner uråd. Og ved at bruge Nabohjælp aktivt kan samarbejdet mod indbrud blive mere effektivt.

Hent Nabohjælp-app’en i App Store eller på Google Play og læs mere på nabohjælp.dk

2. Tænd lys udenfor – og klip hækken

Skab god belysning uden for huset. Lys med sensor øger chancen for at tyven bliver set af naboerne, og forstyrres i sit arbejde. Undgå høje træer, hække og mørke gemmesteder omkring dit hjem. Dermed bliver det sværere for tyven at komme uset ind i huset.

3. Gør døre og vinduer svære at bryde op

Gør det svært for tyven at bryde ind i dit hjem. Brug gode, solide låse, døre og sikrede vinduer, så er det ekstra besværligt for tyven at bryde ind. To låse på hoveddøren gør det mere end dobbelt så besværligt for tyven at bryde ind. Og sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde i skur eller garage, så det ikke kan bruges til at bryde ind i huset med.

4. Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer

Hvis ingen købte tyvekoster, var der INGEN indbrud. Du er med andre ord med til at nedbringe antallet af indbrud, hvis du undgår at købe stjålne varer. Brug altid MobilePay, og tjek om sælger er valideret med MitID eller NemID, når du køber brugt. Begge betalingsformer er knyttet til cpr-nummer, som kan spores tilbage til sælger, og det ønsker kriminelle ikke.

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Politiet kan opklare flere indbrud med din medvirken. Hvis du ser personer med en mistænkelig adfærd i dit nabolag, eller hvis du har haft indbrud, så ring 114. Dine oplysninger kan være afgørende for politiets opklaring, og selv mindre detaljer kan være vigtige.

Husk du kan købe dine sikring produkter direkte på vores webshop http://www.sikring247.dk

Hvis du ønsker at sikre din bolig med indbrud, så kontakt vores sikringsafdeling JM Låseservice for et tilbud. Ring nu på 41 81 51 31